20% off at Nelly.com

My shower routine

Jeg går altid i bad om aftenen og derfor elsker jeg at hygge lidt når jeg skal i bad, derfor kan man altid finde minimum 1 tændt stearinlys på mit badeværelse og det fra Clean er ingen undtagelse. Ansigtsmaskinen bruger jeg ca 1-2 gange om ugen (jeg vasker også kun mit hår 1-2 gange om ugen nemlig) og den er så rar at bruge, jeg lader den sidde i lidt tid og når jeg så skal vaske den af går jeg ind i badet hvor jeg også gør mit hår vådt, dog putter jeg ikke shampoo i endnu da Olaplex skal i først. Det skal nemlig i uvasket håndklædetørt hår. Det er ikke altid jeg orker bruge det men når jeg har tid og overskud så bruger jeg den ekstra tid det tager og jeg er altid så glad efter 🙂
Når Olaplex er skyllet ud og jeg skal vaske håret er jeg rigtig glad for at bruge Maria Nila Head & Hair Heal shampoo, balsam og hårkur. Den er rigtig mild mod hovedbunden og den dufter simpelthen så godt. Jeg har rigtig mange krøller og reder derfor ikke mit hår så ofte, af den grund fælder jeg ekstra meget når jeg så endelig reder hår eller vasker det så at serien også er god mod hårtab er jeg rigtig glad for. Shavesafe barber skummen er super god, jeg har fået laser hårfjerning så det er ikke så mange hår jeg skal fjerne men når jeg skal så er jeg rigtig glad for at bruge den da den er antibakteriel. Jeg vasker kroppen med en Kiehl’s shower wash der dufter af grapefrugt, den er super god og jeg bruger en loofa fra Body Shop til at skrubbe det godt rundt da den også skummer sæben rigtig meget op. Mit ansigt renser jeg en sidste gang med Kiehl’s Blue Herbal Cleanser, den er ret skrap i det synes jeg så jeg bruger ikke så meget og derfor er den sindssygt drøj i brug, den er rigtig god mod huden men man skal ikke for tæt på øjnene da jeg synes de godt kan løbe lidt i vand hvis man kommer for tæt på, mest pga duften er lidt skrap. Jeg bruger den i badet da jeg ikke så godt kan lide at rense mit ansigt ved vasken da jeg altid synes man får vand udover det hele.
Efter badet elsker jeg at bruge store nyvaskede håndklæder, jeg smører min krop og ansigt ind i kokosolie, jeg bruger en Kiehl’s avocado øjencreme til under øjnene, dog er det sindssygt vigtigt man IKKE får den andre steder hen end på øjenområderne, jeg slår aldrig ud som i aldrig nogensinde, men hvis jeg fx får øjencremen på kinden kan jeg godt se dagen efter at min hud opfører sig mærkeligt lige der, så husk at øjencremen kun skal på det tynde hud under øjne. 🙂 Bagefter bruger jeg M2 vippeserum som jeg virkelig elsker og så elsker jeg at sprøjte en lille smule Nighty Night lavendelspray ud i mit soveværelse når jeg skal sove da lavendel er beroligende.
Det lyder jo egentligt som sindssygt meget men det tager ikke så lang tid og jeg elsker at hygge om mig selv når jeg altså har tiden til det. Vil så også godt lige gøre opmærksom på at hvis jeg skal et eller andet så springer jeg alt over og bruger kun shampoo og balsam og så grapefrugt sæben og kokos olie. 😛
   

Write a comment

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

20% off at Nelly.com