Interior wishes

Lækre sunde dadelkugler

 

Jeg kan næppe være den eneste der absolut elsker havregryns kugler. Det smager simpelthen så godt! Desværre er de propfyldt med sukker, og det prøver jeg at undgå. Som jeg fortalte forleden så er jeg stoppet med at have slemme mareridt om natten, efter jeg er stoppet med at spise sukker. Det er virkelig rart at kunne sove om natten uden at vågne helt panisk op, så at spise sukkerfrit er noget jeg vil prøve at følge så godt som muligt. I den tid vi lever i nu er det relativt simpelt at spise sukkerfrit faktisk, jeg har altid tænkt det ville blive svært. Men det er nemmere end jeg havde troet 🙂

Igår var jeg så nede og handle og der faldt jeg over en pakke dadler, jeg har altid hørt om dadelkugler men har aldrig overvejet at lave det selv. Jeg har tit syntes det lød lidt for sundt til mig. 😀 Igår lavede jeg dem så og de blev SÅ GODE! Jeg er faktisk helt overrasket over mine egne evner, jeg ved jeg er meget bagud, men jeg føler næsten jeg har opfundet den dybe tallerken på ny. Opskrifterne rundt omkring på nettet kræver alle mulige forskellige ingredienser, ovnristede nødder osv, det gad jeg altså ikke lige så jeg fandt den mest simple opskrift og de smager PRÆCIS som havregryns kugler, endda lidt hen imod smagen af romkugler – og der er altså INTET tilsat sukker i! Den opskrift jeg brugte er kun med 3 ingredienser, men jeg tilføjede selv en smule vanilje og en smule havregryn.

Ingredienser

  • 200 g dadler (husk at fjerne stenen)
  • 60 g mandler
  • 2 spsk kakao
  • Kan varieres med havregryn, vanilje, lakrids, appelsinsaft, kanel, rom el lign.

Fremgangsmåde

Blend dadler, mandler og kakao til en jævn blanding. Dette gøres i en foodprocessor (Jeg har denne til 499 og ELSKER den) eller en stor minihakker. Rul små kugler og tril dem i valgfrit drys. Fx hakket pistacie, hakkede mandler, hakket chokolade, kakao, kokos, lakridspulver, frysetørret hindbær, solbærpulver mm. Der er virkelig ingen begrænsninger for hvad man kan rulle dem i!

 

Jeg elsker ideen om at lave hjemmelavede ting og give i værtindegaver eller lign. Fx kan man lave det med det drys man ved modtageren elsker. Fx lakrids eller chokolade eller hindbær osv. Kun fantasien sætter grænser, og hvis man gør det personligt og viser at man har tænkt på modtagerens yndlings smag ved at give det, bliver de sikkert endnu mere glade for det 🙂 Jeg opbevarer mine i køleskabet i en lufttæt beholder. De smager faktisk så godt at jeg er 100% sikker på ingen ville kunne gætte der ikke er sukker i.

insta

Write a comment

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Interior wishes