Min weekend

I fredags fløj jeg til Malaga for en lille forlænget weekend. Det var simpelthen så tiltrængt, og jeg havde en fantastisk tur. Der er bare ikke noget bedre end solskin, varme, god mad og afslapning. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at jeg burde prioritere lidt mindre shopping, så jeg vil kunne tage sådan nogle her weekender engang imellem. Det må jeg blive bedre til 🙂 Man bliver jo så glad efter! Der er stadig nogle uger endnu til min “rigtige” sommerferie, det bliver så skønt med 2 ugers ferie i træk.

25% rabat på spaophold på Ystad Saltsjöbad

Indeholder reklame link

I anledning af Black Friday kan man nu få 25% rabat på alle oplevelses gavekort på Duglemmerdetaldrig.dk

De har blandt andet lækre spa ophold, hotel ophold, gourmet madoplevelser, madlavningskurser mm. Et af dem jeg dog synes lyder lækrest, er klart et spa ophold hos Ystad Saltsjöbad. Det er noget jeg har kigget på rigtig længe, og synes altid det ser så dejligt ud på billeder. Noget der altid ser så lækkert ud er deres morgenmadsbuffet! Man kan blandt andet bage sine egne vafler i et vaffeljern og der er også en chokolade fontæne. Det at man kan få 25% rabat gør det bare endnu mere attraktivt, da jeg ikke er i tvivl om at hvad der har holdt mig fra at bestille indtil nu, har været prisen. Find gavekort til Ystad og få 25% rabat ved at klikke HER

Oplevelsen indeholder:

En overnatning i et Superior-værelse.
En 3-retters middag (drikkevarer er ikke inkluderet).
Stor morgenbuffet.
Ubegrænset adgang til spa-afdelingen og aktiviteterne.
Tøfler, badekåbe og ekstra håndklæder på værelserne.
Gratis parkering ved hotellet.

Få de 25% rabat på spaophold på Ystad ved at klikke HER

 

Surprise birthday trip – Paris

Både M og jeg har fødselsdag i oktober måned, og da han bliver 25 år i år syntes jeg at jeg ville gøre noget ekstra godt. Lørdag morgen i sidste weekend vækkede jeg ham derfor med at fortælle at han altså ikke skulle på arbejde i ugen der kom, da han skulle ud og rejse med mig. Det har været SÅ svært for mig at holde det hemmeligt, og der har været flere indblandet i hemmeligheden da jeg jo har skulle tale med hans arbejde om fridage mm. Det var det hele værd, og sikke en overraskelse det endte med at blive. Jeg ved intet bedre end vores rejser sammen ❤ Mandag formiddag fløj vi afsted og vi har simpelthen haft den dejligste tur. Vi havde omkring 25 grader og solskin hver dag. Vi var meget kulturelle, og i Paris har både Louvre, Notre Dame, Eiffeltårnet mm. et koncept om at unge under 26 fra EU kan komme ind gratis (i Eiffeltårnet var det halv pris) så vi sparede en masse penge. Derudover nød vi bare lækker mad, vin, baguette, croissanter og hinanden. Det kan ihvertfald stærkt anbefales at overraske sin kærlighed med sådan en rejse, det gjorde mig SÅ glad at se ham blive så overrasket og paf over at alt bare var fixet.

insta

Marrakech

Billedresultat for Riad Dixneuf- la-Ksour

Så har jeg min officielle anden arbejdsdag tilbage i Danmark. Hele sidste uge var jeg jo som tidligere nævnt i Marrakech, og det var dejligt at komme væk. Vi havde 42 grader og høj sol. Det var et kæmpe kulturchok at komme til Marokko. Jeg har rejst meget, men jeg har aldrig prøvet at føle mig så “langt væk hjemmefra” som da vi steg ud af taxaen i den gamle bydel. Det synes jeg dog hurtigt at jeg kom over, og jeg havde personligt en dejlig tur hvor jeg oplevede en masse anderledes kultur. Man skal have været der, før det man læser på nettet giver mening. Jeg havde læst flere steder at Marrakech var fuldstændigt kaotisk og smukt på samme tid, og den opfattelse fik man hurtigt. Det bedste ved turen udover at jeg fik en masse sol, var helt klart at jeg fik købt en masse marokkanske fade og skåle med hjem. Dem er jeg meget glad for, og det vil altid være hyggeligt at kigge på dem og se dem som et minde fra turen.

Faktisk har jeg det lidt ambivalent med det hele. For det hele var så smukt som jeg havde forventet, smukke bygninger, enormt søde og høflige mennesker. Jeg havde læst mange steder online at der ville være mange der ville prøve at snyde en. Som ville råbe efter en. Alt det oplevede jeg slet ikke. Faktisk oplevede jeg kun at folk var enormt høflige. Det eneste minus ved det hele er nok stanken i gaderne. Fattigdom. Stress. Travlhed. Det er nogle af de ting man ikke kunne undgå at opleve dernede. I den gamle bydel må der kun køre knallerter, og det sætter virkelig sit præg på luften og lugten i de små gader. Der lugter meget af affald, snavs, dyr osv. Den første aften så vi en mand køre med en ged henover sin motorcykel. Det hele er bare enormt overvældende, og jeg var rigtig glad for at vi havde et så rart og stille frirum på vores hotel/riad. Det er virkelig der man lader op og falder ned igen, efter en hektisk og svedig tur ud i medinaen. Til sidst vil jeg lige nævne at hvis man er meget glad for dyr, kan det være en hård omvæltning at komme til Marrakech. De bruger stadig heste og æsler til at trække tunge vogne efter sig, der er stakkels små aber som er blevet stjålet fra naturen, der er falke og slanger i fangeskab, skildpadder i bur, katte og hunde der bor på gaden som er i meget dårlig stand og som spiser skrald på gaden. Det var rigtig svært at se, for mit vedkommende. Jeg var heldigvis forberedt på det, men det er værd at tage til efterretning.

Faktisk synes jeg at det er et enormt interessant sted, men jeg tror ikke at jeg vil rejse derned igen. Jeg vil dog ikke fraråde rejsen, det er en enorm oplevelse som jeg på ingen måder fortryder. 🙂

insta

Henne Kirkeby Kro

I weekenden kørte jeg, min far og hans søde kone til Jylland, nærmere betegnet til Henne. Det var en rigtig hyggelig tur. For 3 år siden havde min far et rigtig stort ønske om at komme på Noma og spise. På det tidspunkt var Noma den sværeste restaurant i hele verden, at få et bord på. Mærkeligt nok var det ikke særlig svært for mig at booke et bord, første gang jeg kiggede i deres onlinebooking var der nemlig et ledigt bord til 3 den kommende fredag aften. Vi havde en helt fantastisk aften og det er stadig helt utrolige minder fra den madoplevelse vi havde. For en måned siden fik jeg så en ny opgave. Hvis jeg kunne skaffe 2 værelser og et bord på Sankt Hans aften, så fik jeg lov at komme med. De havde været der for nogle år tilbage, og huskede det stadig som en skøn Sankt Hans aften. Henne Kirkeby Kro har næsten lige fået deres anden Michelin stjerne, det er derfor ikke det nemmeste i verden at komme til der. Der er også kun 12 værelser, så der er stor efterspørgsel. Da jeg ringede for en måned siden var der derfor fuldt booket, men i torsdags ringede de så og havde fået 2 ledige værelser, og et ledigt bord. Det var jo helt perfekt 😀 Min far og hans kone blev enormt glade, og det blev jeg selvfølgelig også, for jeg skulle jo med. Vi kørte lørdag formiddag omkring kl 12, og var i Henne ved 15:30 tiden. Vi startede med at checke ind i vores 2 junior suiter og derefter var der kaffe, te, varm kakao og kage. Kl 18:30 havde vi bord i restauranten, og derefter startede en af de bedste Michelin madoplevelser jeg har haft indtil videre. De første 5 retter var forretter, allesammen helt fantastiske. En masse trøffel, hjemmegroede kartofler, 36 måneder lagret parmesan mm. Jeg har taget lidt billeder med min telefon, men de kommer slet ikke maden til sin ret så jeg vælger at undlade dem i indlægget. De efterfølgende 3 hovedretter var så lækre. Hummer, hjemmegroede små tomater, grillet havtaske, friske ærter, oksemørbrad, purløgshollandaise. Alt sammen med fantastisk vin til. Nogle lidt bedre end andre, men det er jeg sikker på er en smagssag. Derefter var det efterfulgt af 3 desserter, jeg kunne kun spise den ene, og efter det måtte jeg desværre bede dem om at stoppe serveringen af flere retter til mig. Jeg syntes det ville være synd hvis de anrettede flere, for det var nærmest fysisk umuligt for mig at spise mere. Den sidste dessert jeg nåede at smage var helt utrolig. Det var jordbær (jeg tror måske de var fra deres egen have) med marengs og jordbær sorbet. En nyfortolket pavlova vil jeg kalde den. Jeg var simpelthen så glad for, at der kun var omkring 10 skridt fra min stol i restauranten, og ned af gangen til mit værelse. Jeg var helt udmattet, og lagde mig i seng med det samme.

Næste morgen vågnede jeg op ved 9 tiden, klar til at spise morgenmad. Vi fik en fantastisk morgenmadsservering, hjemmelavet æblemost, hjemmelavet marmelade, hjemmelavet honnnig, hjemmebagt brød, hjemmelavet wienerbrød, yoghurt, hjemmelavet müsli, ost, pølse, æg, trøffel, bacon, smørstegte svampe, kaviar mm. Simpelthen sådan en lækker morgenmad. Derefter gik turen hjem til Sjælland igen. Jeg har nydt weekenden i Henne rigtig meget. Det var en lækker forkælelse at afslutte ferien med. 😀

insta