The perfect white jeans

Indeholder reklamelink

Hvide jeans kan være enormt svært at finde, specielt nogle der sidder pænt, ikke er for lavtaljede, ikke er gennemsigtige, føles behagelige mm. Da jeg forrige år var i Gina Tricot, så jeg nogle bukser som jeg syntes var ret sjove at prøve, fordi de hedder Molly ligesom min kat gør. Jeg prøvede dem derfor så, og jeg har virkelig aldrig prøvet så behagelige bukser! De glider på og sidder som malet på, jeg er virkelig glad for dem! De koster også kun 249,- hvilket er en rigtig fin pris. Jeg har både et hvidt par og et sort par, og de holder virkelig formen. De ser rigtig små ud når man ser dem i virkeligheden, så små at man tænker at ikke engang et barn ville kunne passe dem, men de passer altså perfekt. Der er enormt meget stretch i, så man skal vælge sin normale størrelse. Jeg har medium i mine. Direkte link til dem findes ved at klikke på billedet ovenover.

 

 

Hvad må man have på til konfirmation? Flotte kjoler til anledningen

Indeholder reklamelinks

På fredag skal min kusine konfirmeres, og i den anledning har jeg derfor i et stykke tid prøvet at finde ud af hvad jeg mon skal have på. Jeg har fundet nogle kjoler på Bubbleroom som jeg synes er rigtig fine. Jeg har prøvet at finde nogle med flatterende snit. Jeg er helt vild med den tredje sidste kjole, og jeg tror at jeg bestiller den hjem til på fredag. Tryk på billederne for at komme direkte til kjolerne på hjemmesiden. De har fri fragt i øjeblikket hvis man køber for over 299,- Det gælder til og med d. 30 april. Kjolerne vil også kunne bruges til fx sommerfest eller et bryllup. Man skal bare huske at det ikke er så velset at have hvid på som gæst til et bryllup.

Hvis man køber for 500,- får man 100,- i rabat

Hvis man køber for 1000,- får man 200,- i rabat

Brug rabatkoden: SUN2018

chiara-forthi-felizia-lace-dress-cream_1

 

Sødt sommertøj fra Zara

Jeg elsker Zara og køber størstedelen af mit tøj der, jeg synes de har så meget fint. Før i tiden syntes jeg at det var meget uoverskueligt at finde tøj på deres hjemmeside, men hvis man bare kigger på det tøj under “Nyheder” fanen så er det ret nemt at være up-to-date. Mads har købt den øverste kjole for mig i Spanien og jeg har selv købt den hvide og mørke stribede kjole og de to strik bluser med perler på ærmerne. Jeg er blevet ret vild med den hvide kjole med knapper hele vejen ned, den synes jeg er så fin, men jeg har ikke nået at gøre det endnu. Klik på billederne for at komme direkte til tøjet på Zara’s hjemmeside 😀

insta

Madanmeldelse: The Market Cph – Asian

For nogle uger siden var jeg ude og spise, og valget faldt for første gang på The Market. Jeg har flere gange overvejet at spise der, men det er først lykkedes nu. The Market er en rigtig flot restaurant i København, den er nabo til PS Bar & Grill. Maden er asian fusion, og det er et køkken der som oftest falder i min smag.

Jeg bookede bord online hvilket fungerede fint. Vi ankom onsdag aften før Skærtorsdag og der var derfor rigtig mange mennesker i restauranten. Det var dog ikke noget man lagde mærke til på støj niveauet, og vi havde derfor ikke svært ved at tale sammen. 🙂 Menukortet er stort og varieret, vi endte med at vælge følgende:

THE MARKET DUCK & PAN CAKES Grillet bryst og confiteret lår. Serveres med pandekage, agurk, porre og hoisin.

  • Dette var aftenens bedste ret. Det var også aftenens dyreste ret til 345 kr. Man ruller selv pandekagerne og det var vores begges favorit. Ikke noget negativt ved denne ret.

BLACKENED COD Kulgrillet, miso, sake og mirin marineret hvidfisk filet.

  • Jeg vil gerne gøre det klart at jeg elsker Black Cod. Jeg har derfor spist det rigtig mange forskellige steder og i flere lande, men jeg kunne desværre ikke lide The Market’s version af Black Cod. Den ligner ellers meget den de serverer på en anden restaurant i London ved navn ROKA. Begge bliver serveret i et blad. Men jeg synes ikke at når man betaler 210 kr for et stykke fisk, at man så selv skal pille alle benene ud af den. Det var enormt ærgerligt, da det ellers havde en rigtig fin mørk farve, men det med benene gjorde at jeg mistede appetitten fuldstændig. Jeg har aldrig fået Black Cod med ben i andre steder, men i og med jeg heller aldrig har spist på The Market før denne aften, så er jeg ikke sikker på om det er en fejl eller om de seriøst mener at man selv skal fjerne alle de lange ben.

DEVIL’S CRISPY EBI & SALMON Sprød reje og laks med agurk, forårsløg og kimchi.

  • Lækker sushi, den var lidt spicy men det synes jeg ikke gjorde noget. Det eneste minus er nok at rullen koster ikke mindre end 165 kr for 8 stykker. I forhold til at de dyreste ruller på Sticks’n’Sushi koster 135 kr så synes jeg desværre at sushien på The Market er lidt for dyr, i forhold til hvor god den var.

CHEF’S RICE Med teriyaki, chilimayo, sesam og forårsløg.

  • Rigtig kedelige ris som vi ikke spiste op. Enormt ærgerligt taget I betragtning af at de lyder rigtig gode med alt det ekstra der er i, men det var desværre en rigtig kedelig oplevelse.

Mht drikkevarer fik jeg en cocktail der hedder The Market Passion og mit selskab fik et glas Riesling. Vinen var rigtig dejlig, drinken var desværre ikke mig. Der er både kanel sirup i og drysset kanel på toppen, og det syntes jeg personligt ikke hørte til i en cocktail med passionsfrugt, men det er klart smag og behag. Jeg ved det er en af deres mest populære cocktails, så der må være andre der synes om det. Vi fik også et glas vand hver, dette kostede 30 kr pr person. Jeg er meget imod at man skal betale for vand på restauranter, specielt hvis man beder om postevand og bliver mødt med et “Det har vi ikke her” … Så undrer man sig jo lidt over, om de da ikke har en vandhane i køkkenet.


Alt i alt synes jeg at restauranten, beliggenheden og omgivelserne er helt i top. De har et flot interiør, hvis man er 6-8 mennesker sidder man ved nogle rigtig flotte runde borde, men maden er ikke noget jeg ville komme igen for at spise. Jeg havde ellers store forventninger, men jeg synes ikke det var den bedste kulinariske oplevelse. Øv. De har for nylig åbnet en The Market Italian som er nabo til den asiatiske version, og jeg tænker at jeg da klart vil prøve at spise der også. Men den asiatiske er ikke en restaurant jeg vil anbefale eller komme igen på.

 

Wrap dress

Indeholder reklamelinks

Sidste år blev wrap kjoler en helt stor favorit hos mig. Det var egentligt et tilfælde at jeg købte den første, det var bare meningen jeg ville have en fin rosa kjole, men den er endt med at blive en af mine helt store favoritter. Jeg har altid svært ved at finde outfits om sommeren, så hvis jeg “bare” kan nøjes med at tage en kjole på, så er jeg rigtig glad. Det endte med jeg købte omkring 5 nye kjoler sidste sommer, og de var allesammen højt værdsat med det flotte snit. Jeg synes at wrap kjoler eller slå om kjoler som de også bliver kaldt, er rigtig fine. Jeg synes at kjolerne får rigtig mange komplimenter og snittet er vældig flatterende. De er også meget feminine, og på min kropsform synes jeg at det er rigtig fint, når man kan stramme bæltet eller kjolen ind i taljen under brystet. Jeg har lige bestilt den blå nedenunder, og jeg glæder mig meget til at modtage den 🙂 Hav en skøn weekend og nyd solen.

Blue Wrap Dress 299,-

Sand Wrap Dress 299,-

Pink Wrap Dress 131,-